
3 x 10 års jubilarer, Elsa, Birthe og Vera
Meget er sket siden 2007, hvor Danmission Genbrug i Løgstør slog dørene op for byens genbrugsglade kunder. I dag er butikken flyttet helt tæt på hovedgaden og i foråret blev forretningen udvidet med en flot møbel-afdeling. I samme omgang fik resten af kvadratmetrene også en lille opfriskning, så butikken nu fremstår endnu mere indbydende.
Onsdagens fødselsdag blev fejret med Åbent Hus, og udsalg, hvortil der blev serveret lækre, hjemmebagte kager. Udsalget og kagerne lod til at være et godt trækplaster. Knap 200 kunder var onsdag forbi butikken, for at handle og ønske tillykke.
Succesen skal tilskrives alle de tidligere og nuværende 22 frivillige, der hver dag sørger for, at kunderne mødes af smil og en flot og indbydende butik med masser af klargjorte varer.
Dagen blev afsluttet med fællesspisning for medarbejderne, og de tre frivillige medarbejdere, Elsa, Birthe og Vera, der har været med fra starten i 2007, blev ekstra fejret.

Der blev handlet flittigt hele dagen

Som fødselar havde butiksledelsen også et gaveønske…værktøj

De gamle avisklip studeres og der genopfriskes minder