Åbningstider
Mandag LUKKET
Tirsdag-fredag kl. 10 - 17
Lørdag kl. 10 - 13
Velkommen i Danmission Genbrug Nysted
Vi sælger genbrugstøj og sko til både børn og voksne, tasker, porcelæn, service, køkkenting, duge, linned og legetøj. Vi har også møbler fx senge, kommoder, sofaer, borde, reoler, lamper og malerier.
Har du brugte ting, som f.eks. cd’er, videobånd og porcelæn, som du vil give videre til et godt formål, så tager vi med stor tak imod det til salg i butikken. Vi har også mulighed for at hente og bringe varer til genbrugsbutikken en dag i ugen, som er fredag mellem kl. 10-13 (i rum, hvor vi ikke skal gå på trapper dertil).
Når du handler i Danmission Genbrug støtter du organisationens arbejde for fattige og udsatte i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.
Derudover sælger vi også stearinlys produceret af genbrugsstearin på Danmissions lysstøberi. Du er velkommen til at aflevere dine lysstumper i vores genbrugsbutik.
Et godt fællesskab
Vi frivillige i Danmission Genbrug i Nysted har et godt socialt sammenhold. En gang i året mødes vi til spisning og socialt samvær gennem en julefrokost og en udflugt, som er arrangementer udover den daglige hygge med det frivillige arbejde.
Har du lyst til at være med?
Vi kan altid bruge nye frivillige i genbrugsbutikken. Kunne du tænke dig at bruge nogle timer om ugen og blive en del af et godt fællesskab, så ring og hør nærmere.
Du kan kontakte genbrugsbutikken på tlf. 30 44 13 99 eller kigge ind og tage en snak med os i butikken.
Vi glæder os til at møde dig :)