Vi er her
- Danmission Genbrug Vojens
- Vestergade 33
- 6500 Vojens
- Tlf.: 6069 3460 eller 5099 4280
- dgvojens@danmission.dk
Åbningstider
Mandag - Fredag kl. 11 - 16
Lørdag kl. 10 - 13
Velkommen i Danmission Genbrug Vojens
Vi sælger genbrugstøj og sko til både børn og voksne, tasker, porcelæn, service, køkkenting, duge, linned og legetøj. Vi har også en møbelafdeling, hvor der sælges brugte møbler fx senge, kommoder, sofaer, borde, reoler, lamper og malerier.
Har du brugte ting, som du vil give videre til et godt formål, så tager vi med stor tak imod det til salg i butikken.
Når du handler i Danmission Genbrug støtter du organisationens arbejde for fattige og udsatte i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.
Vi sælger også stearinlys produceret af genbrugsstearin på Danmissions lysstøberi. Du er velkommen til at aflevere dine lysstumper i vores genbrugsbutik.
Et godt fællesskab
Vi frivillige i Danmission Genbrug i Vojens har et godt socialt sammenhold. En gang hver tredje måned har vi frivillige en samling med socialt samvær og derudover én julefrokost og én sommerudflugt, som er arrangementer udover den daglige hygge med det frivillige arbejde.
Har du lyst til at være med?
Vi kan altid bruge nye frivillige i genbrugsbutikken. Kunne du tænke dig at bruge nogle timer om ugen og blive en del af et godt fællesskab, så ring og hør nærmere.
Du kan kontakte genbrugsbutikken på tlf. 60 69 34 60 eller 50 99 42 80 eller kigge ind og tage en snak med os i butikken.
Vi glæder os til at møde dig :)