Er du den nye Grete eller Verner?

foto: Jon Spangsvig

Er du den nye Grete eller Verner?

Danmission Genbrug søger et par frivillige ledere til at bestyre vores sorteringscentral i Vinding ved Vejle, der forsyner flere af Danmissions genbrugsbutikker med varer.

Indtil for nylig stod to gæve Danmission-frivillige for at holde styr på, sortere og fordele varerne fra Danmission Genbrugs store sorteringcentral i Vindinge. Men d. 1.april gik Grete og Verner Kristensen på pension fra en lang karriere som frivillige, og derfor søger vi nu yngre kræfter til at overtage, hvor de slap:

Læs:Frivillige i mere end fyrre år

Opgaven som frivillig leder på sorteringscentralen indebærer:

  • At der holdes orden og sættes i system
  • Værtsfunktion for de butikker, der kommer og afhenter på
    centralen
  • Overblik over indkomne varer og prioritering ud fra det
  • Bortkørsel af affald
  • Samarbejde med andre involverede: Danmissions konsulent, kørselsfolk og frivillig leder af Danmission Eksport

Som frivillig leder af sorteringscentralen får du:

  • En spændende berøringsflade med mange engagerede folk
  • En alsidig opgave med indflydelse på den fysiske indretning
    af centralen
  • Muligheden for at arbejde såvel lavpraktisk som organisatorisk
  • Oplevelsen af helt konkret at kunne gøre en forskel

Der er tale om ca. 10 timers ugentligt arbejde, dog med lidt udsving afhængigt af omfanget af indkomne varer. Der er stor fleksibilitet i arbejdet, og sorteringscentralen er tilknyttet en
ansat konsulent, der også er behjælpelig.

Er du nysgerrig? – så kontakt konsulent

Linda Gamst Josefsen
Udviklingskonsulent - Midt- og Vestjylland samt Østjylland og Djursland

lgj@danmission.dk
Tlf.: 41 77 20 91
Læs mere

OM:

Læreruddannet med mere end 10 års erfaring med undervisning og teamledelse. Tidligere ansat som Head of Development i ungdomsorganisationen YFC med ansvar for organisationens koncert- og foredragsafdeling. Efteruddannet med merkonomfag i ledelse.

Ansat i Danmission Genbrug siden januar 2015.

 

ARBEJDSOPGAVER:

Servicere, udvikle og nyindrette eksisterende butikker, relokation og nyåbning.

Primus motor for Danmission Genbrugs kursusprogram for frivillige.