Green Days i Danmission Genbrug som modsvar til Black Friday

Green Days i Danmission Genbrug som modsvar til Black Friday

Skift de ny-og masseproducerede varer ud med genbrugskøb. Sådan lyder opfordringen fra Danmission Genbrug, der i år inviterer til Green Days for at få endnu flere til at vælge genbrug på én af årets største shoppedage.

Det amerikanske shopping-fænomen Black Friday, der traditionelt indleder begyndelsen på julesalget, har for alvor vundet indpas hos de danske forbrugere. Black Friday bruges til at shoppe løs på især internettet Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) brugte danskerne over 750 millioner kroner på Black Friday sidste år.  Det er en stigning på 50-60 procent i forhold til året før 

Hos Danmission Genbrug, der driver 70 genbrugsbutikker landet over, opfordrer man kunderne til at gå efter mere bæredygtige alternativer til de ny-og masseproducerede varer, når dankortet brænder i lommen i ugen op til Black Friday, der i år er 27. november.  

Det fortæller Jannie Zillig, der er leder af Danmission Genbrug & Salg.  

Vi vil slå et slag for, at endnu flere får lyst til at shoppe genbrug, så når vi i år inviterer til Green Days, så er det fordi, vi vil tilbyde et bæredygtigt og klimavenligt alternativ til at købe nye ting, hvad end det er tøj, møbler, børne-udstyr, sportsudstyrting til hjemmet eller noget helt andet,” siger hun og forsætter:  

Der er rigtig mange, der efterhånden synes, at det at handle i genbrugsbutikker er godt både for pengepungen og miljøet. Men vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere til at hoppe med ombord på genbrugs-tanken”.  

For Danmission Genbrug er det at tage vare på vores fælles miljø og klima blevet en grøn hjertesag, der går helt i tråd med den folkekirkelige organisations indsats for at værne om naturens ressourcer, så de bliver forvaltet på den bedst mulige måde. Det gør organisationen fx gennem et skovbeskyttelsesprojekt i Cambodja.  

“For os er det nærliggende at bruge vores Green Days til at sætte fokus på bæredygtighed, genbrug og medmenneskelighed. Når man støtter sin lokale genbrugsbutik, er man samtidig med til at sikre, at det lokale butiksliv holdes i live og forsætter med at være et vigtigt socialt samlingspunkt for de frivilligt engagerede. Samtidig går overskuddet fra genbrugsbutikken til en indsats for både natur og mennesker ude i verden, der har brug for vores støtte,” siger Jannie Zillig.  

Nogle genbrugsbutikker vil tilbyde særlige tilbud til kunderne på de udvalgte Green Days, der løber af stablen fra mandag 23. novemberFind din lokale butik her eller på “Danmission Genbrug INDSÆT BYNAVN” på Facebook.