I dag åbner Danmission Genbrug ny butik i Randers

I dag åbner Danmission Genbrug ny butik i Randers

På Hvedevej 4 i Randers har mere end 25 frivillige de seneste fire måneder arbejdet hårdt for at blive klar til åbningen af en ny, stor Danmission Genbrug.

lise,  

Sommertøj på bøjler, porcelæn på fine rækker og gode bøger til din ferie. Der er nu gjort plads til det hele på de knap 1200 kvadratmeter på Hvedevej nr. 4, hvor Danmission Genbrug i dag d. 15. maj kl. 11.00 åbner sin butik nr. 83 på landsplan.

Udviklingskonsulent i Danmission Genbrug Tom Sand Jensen fortæller, hvordan de mange frivillige
har knoklet med at få alting klar.

”Glas og porcelæn er blevet vasket, flere tons tøj er blevet sorteret, vasket, strøget og hængt på
bøjler, sofapuder er blevet banket, bøgerne sorteret, og legetøjet er både blevet rengjort og
kontrolleret”.

Således er alting klar til, at Danmissions generalsekretær Jørgen Skov Sørensen klipper den røde
snor til butikken kl.11.00, åbner dørene og byder de formentlig mange kunder inden for på kaffe, kage og balloner til børnene.

”Jeg har talt med de frivillige, der meget gerne vil udbygge det gode fællesskab, hvorfor alle, der er interesseret i genbrug og har et par timer om ugen til overs, er meget velkomne til at komme ned i butikken og høre nærmere”, siger Tom Sand Jensen.

Uanset hvor i landet

Læs mere her, hvis du interesser dig for genbrug og bæredygtighed, vil være en del af et meningsfyldt fællesskab og kan du lide at arbejde med mennesker.

Læs også: To nye ansigter i Danmission Genbrug 

URL: https://genbrug.danmission.dk/blog/i-dag-aabner-danmission-genbrug-ny-butik-i-randers/