Ildsjæl til det sidste

Ildsjæl til det sidste

88-årige Grethe Larsen, der i en årrække var frivillig butiksleder i Danmission Genbrug i Odense, er død efter et års sygdom.

kirstine,  

Danmission mistede en af sine virkelige ildsjæle torsdag 14. februar 2019, da butiksleder 88-årige Grethe Larsen, Danmission Genbrug, Thriges Plads i Odense tabte kampen mod den sygdom, hun kæmpede mod i cirka et år.

Grethe Larsen arbejdede utrætteligt for Danmission Genbrug til det sidste. Hun satte virkelig en ære i, at butikken var pæn og imødekommende, og at kunderne blev betjent venligt og hjælpsomt.

Grethe Larsen var butiksleder i Danmissions store genbrugsbutik på Thriges Plads i Odense siden 2005 og inden da i en del år frivillig i Danmissions møbelgenbrug i Skt. Hansgade i Odense.

Som butiksleder samarbejdede Grethe Larsen gennem alle årene med kriminalforsorgen og med kommunen. På den måde fik mange en ny chance i Danmission Genbrug, og butikken fik god hjælp.

Grethe Larsen solgte lodsedler, skrabelodder og fulgte med i alle tiltag fra Danmission.

Det var vigtigt for Grethe Larsen, at de frivillige i butikken havde det godt, og hun opfordrede alle til deltagelse i kurser og arrangementer og deltog også selv.

Danmission er Grethe Larsen stor tak skyldig, hun viede sit pensionistliv til Danmission Genbrug.

Ære være Grethe Larsens minde.

Mogens Kjær

Konstitueret generalsekretær

Genlæs artikel, hvor Grethe Larsen fortæller om arbejdet med dømte i genbrugsbutikken i Odense, der blev bragt i Danmission Magasin i august 2017 – klik her

URL: https://genbrug.danmission.dk/blog/ildsjael-til-det-sidste/