Kom til stort genbrugsmarked hos Danmission Genbrug i Osted

Kom til stort genbrugsmarked hos Danmission Genbrug i Osted

Fredag 21. august kl. 12 – 17 og lørdag 22. august kl. 10 -14 inviterer genbrugsbutikken til et helt nyt initiativ: Et markedstelt spækket med genbrugs-fund til gode priser.

kirstine,  

De genbrugs-glade kunder kan forberede sig på fine tilbud både i det til lejligheden opstillede markedstelt og inde i butikken Fx 40 % rabat på alt dametøj, herretøj og børnetøj. Der vil også være udvalgte tilbud på andre ting som legetøj, glas og elektronik.

I teltet byder butikken på en kop kaffe og kage begge dage.

Travlhed i populær genbrugsbutik

Butikken har stor succes og lige siden starten i september 2016, er det kun gået fremad. Butikken i Osted er med 1000 kvm blandt de allerstørste af Danmissions 72 butikker.

“Butikkens succes skyldes ikke mindst en kæmpe indsats fra ca. 40 frivillige, der utrætteligt gør alt, hvad de kan for at give kunderne en god oplevelse. Men det skyldes i høj grad også den store opbakning fra både kunder og folk, der donerer ting og sager til butikken,” fortæller Knud Poulsen, der er frivillig leder af butikken.

Selvom 40 frivillige lyder som et stort tal, så mangler butikken nye frivillige på grund af det stigende salg og de mange donationer i form af ting, sager, tøj, møbler og meget andet, som bliver indleveret.

“Vi står klar til at tage imod nye frivillige, og vi garanterer et godt og hyggeligt fællesskab. Vores gruppe af frivillige skiller sig ud for til forskel fra mange andre genbrugsbutikker, så er der næsten lige mange kvinder og mænd blandt de frivillige”, siger Knud Poulsen.

På de to markedsdage vil det være muligt at høre mere, om hvad det indebærer at være frivillig.

Kom forbi og bliv klogere på, hvordan du bliver en del af et hold, der har det sjovt, mens vi samtidig et spændende og meningsfyldt arbejde.

Overskuddet fra genbrugsbutikken går til Danmissions indsats for fattige og udsatte børn, familier og lokalsamfund i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark – fx yder Danmission i tæt samarbejde med partnere lige nu en ekstra indsats i Beirut, der er i dyb krise efter den voldsomme eksplosion.

URL: https://genbrug.danmission.dk/blog/kom-til-stort-genbrugsmarked-hos-danmission-genbrug-i-osted/