Kunder stod i kø foran Danmission Genbrug

Danmissions store genbrugsbutik midt i Odense slog i dag dørene op til en nyistandsat butik spækket med nye genbrugsvarer.

Købelystne og spændte kunder strømmede ind i Danmissions store genbrugsbutik midt på Thriges Plads i Odense, da Danmissions generalsekretær, Kristian Sloth Petersen, fredag kl.13 klippede snoren til en flot nyistandsat butik.

Der var lange køer ved butikkens kasser, og de frivillige havde travlt med at fylde varer op. Der var bobler, kaffe, småkager og dejlig klavermusik til kunderne.

“Vi har fået utroligt mange positive tilkendegivelser fra kunderne, der føler sig godt tilpas i vores nye butik, hvor vi har fokus på belysning og præsentation af varerne på moderne reoler. Vi har så mange unikke varer, og det giver kunderne en langt bedre oplevelse, når de præsenteres, som de gør nu i butikken,” siger Sten Åge Larsen, der er udviklingskonsulent i Danmission Genbrug.

Butikken fik salgsrekord og omsatte for kr. 15000 i første to åbningstimer, hvor ca. 200 kunder slog vejen forbi.

Se med i videoen her, hvor Danmissions generalsekretær klipper snoren til den nyistandsatte butik:

Inden åbningen var butikkens frivillige samlet til et glas bobler og lidt sødt til ganen. De har den seneste uge knoklet for at gøre butikken klar til genåbning. Det var første gang, at generalsekretær Kristian Sloth Petersen fik lov til at klippe snoren til én af Danmissions genbrugsbutikker.

“Genbrugsbutikken er drevet af det, jeg vil betegne som “hverdagens helte”. De har valgt at være en del af et godt fællesskab, der gør en indsats for en fælles sag. Derfor vækker det også glæde, at de med renoveringen får nogle endnu bedre omgivelser og rammer for at være frivillige. Det er tydeligt, at de er stolte af den “nye” butik, vi har kunne åbne i dag, og som de hjulpet med at istandsætte”.

Følg butikken på Facebook – klik her

Se med i videoen her, hvor én af butikkens frivillige, Kirsten Koch, fortæller, hvorfor man skal slå vejen forbi og gøre et godt genbrugskøb i de nye flotte rammer: