Tag første skridt mod at gøre lige dét, der giver dig energi i en af vores butikker:
– Udfyld formularen og du hører fra os!
SOM FRIVILLIG FÅR DU MULIGHED FOR AT LAVE LIGE DET, DU BRÆNDER FOR, OG SOM GIVER DIG ENERGI.
Du kan fx få opgaver med:
- Håndtering, sortering og præsentation/opsætning af tøj, sko og accessories
- Vurdering og præsentation/opsætning af diverse varer
- Dekoration og udsmykning
- Markedsføring og sociale medier
- Kundebetjening
- DIY-opgaver
- Syning og redesign
- Chaufføropgaver – aflevere og afhente
- Upcycling af fx møbler, lamper og tøj
Det får du ud af at være frivillig?
Du bliver en vigtig del af et kollegialt, rart og hyggeligt fællesskab. Vi sørger for at tage godt imod alle nye frivillige, der har lyst til at få noget at rive i samtidig med, at vi gør gavn for andre og har det hyggeligt sammen. Vi lægger vægt på, at du får lov at løse de opgaver, der giver dig energi, og som du har lyst til at dygtiggøre dig indenfor. Måske har du brug for erfaring til dit CV, måske har du brug for at bringe din faglighed i spil på en ny måde.
Som frivillig har du mulighed for at deltage i forskellige kurser og arrangementer fx:
- Kurser om dekoration, udsmykning af vinduer og lignende
- Kurser om prissætning af, bøger, tøj, møbler m.m.
- Kurser om ledelse og samarbejde
- Kurser om markedsføring
- Inspirationsdage med nyt fra Danmission og glimt fra Danmissions indsats i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark
- Særlige tilbud om rejser
Det kræver det at være frivillig
Du bestemmer, hvor mange timer du vil hjælpe. Uanset om du har til lyst til at være frivillig en formiddag eller en eftermiddag, en hel eller flere dage, tage en enkelt vagt i ny og næ, så er der brug for din indsats.
Det betyder din hjælp:
- Du bidrager med din tid og ideer til udvikling af butikken
- Du bliver en del af fællesskabet i butikken
- Din indsats giver midler til Danmissions arbejde blandt fattige og udsatte i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark
